Hierarkiet bliver ulæseligt i et minut

En titel holder afstand. Det er ikke ondt ment. Det er bare sådan, et rum ofte er indrettet. Nogen taler. Nogen nikker. Nogen venter. Chefen har ordet. Praktikanten lytter. Mellemlederen oversætter.

Et grin roder i det. En chef, der pruster, kan ikke holde den samme afstand. En praktikant, der får de andre med, er ikke længere kun den nye. I et minut er hierarkiet ulæseligt.

Hvad sker der i det minut?

Kroppen kommer først. Kæben løsner sig. Skuldrene falder. Øjnene bliver blødere. Man ser den anden som et menneske, der griner, ikke som en funktion på et organisationsdiagram.

Det er ikke terapi, og det fjerner ikke beslutningerne bagefter. Chefen er stadig chef, når mødet fortsætter. Men det gør det sværere at blive ved med kun at være titel, når man lige har grinet af det samme.

Mange teams siger netop det efter et latterkursus: vi så andre sider af hinanden. Ikke fordi nogen holdt en tale om flade strukturer. Fordi kroppen kom først.

Hvorfor er det svært at holde afstanden?

Latter smitter. Når én slipper kontrollen, giver det resten af rummet lov til det samme. Den stille kollega, der pludselig knækker sammen, ændrer billedet af, hvem der må fylde. Den ellers alvorlige leder, der er med, viser, at det er trygt.

Det kræver ikke, at nogen er den sjove. Det kræver bare, at I er sammen om det, der sker. Bagefter er der et fælles minde, som I husker ved kaffemaskinen. Eller en sætning, der minder om kollegaens grin fremfor det, der har med arbejdet at gøre.

Hvad bliver der tilbage?

Hierarkiet forsvinder ikke. Det skal det heller ikke. Nogen skal stadig tage beslutningerne. Men afstanden bliver mindre, når man har set hinanden uden for rollen.

Det er lettere at starte den næste samtale, når den anden ikke ligner et referat. Det er lettere at byde ind, når man lige har grinet sammen. Det er lettere at være uenig bagefter, fordi man ved, at den anden også kan slippe.

Hos Sjovt Latterkursus sker det ofte på få minutter. Først er latteren lidt forsigtig. Så smitter den, og rummet skifter. Bagefter siger folk, at de føler sig lettere. Titlen er der stadig. Men den er ikke det eneste, man kan se.

Et latterkursus er ikke kun de 45 minutter. Det er det minut, hvor hierarkiet bliver ulæseligt – og den lille reference, der bliver ved med at åbne døren mellem mennesker, som ellers kun mødes om opgaver.