Latterens indvirkning på kroppen

Et godt grin mærkes i kroppen. Kæben bliver øm, maven arbejder, og skuldrene falder. Det er ikke kun en fornemmelse. Fire forskere har kigget på, hvad der faktisk sker, når vi griner.

Forskningen er stadig ung, og ingen af dem siger, at latter er en kur. Men de peger i samme retning: kroppen reagerer, og reaktionen er venlig.

Lee Berk: mindre stress, mere immunforsvar

Lee Berk fra Loma Linda University målte, hvad der sker i blodet, når folk griner. I 1989 så han, at stresshormonet kortisol faldt hurtigere hos dem, der så en sjov film, end hos dem, der sad stille. Adrenalin var også lavere.

Senere kiggede han på immunforsvaret. Efter en times humor steg aktiviteten i de naturlige dræberceller, og flere antistoffer var oppe. Nogle af effekterne kunne måles i op til 12 timer efter.

Kort sagt: latter så ud til at skrue ned for stresshormonet og op for det forsvar, kroppen allerede har. Det er ikke et skjold mod sygdom. Det er et løft i den retning.

William F. Fry: indvendig jogging

William F. Fry fra Stanford kaldte latter for indvendig jogging. Han målte puls, vejrtrækning og muskler og så, at et godt grin sætter det hele i gang.

Pulsen kan stige hurtigt. Vejrtrækningen bliver dybere, så der kommer mere luft ind og ud. Ansigt, mave og mellemgulv arbejder. Bagefter falder spændingen ofte til under det, man startede med.

Det er derfor, man kan føle sig lettere efter et latterkursus, selv om man ikke har løbet en meter. Kroppen har været i gang, bare indefra.

Michael Miller: blodkarrene åbner sig

Hjertelægen Michael Miller fra University of Maryland kiggede på blodkarrene. Han lod folk se både noget sjovt og noget stressende og målte, hvordan karret i armen reagerede.

Efter latteren udvidede karret sig hos 19 ud af 20. Blodgennemstrømningen steg omkring 22 procent. Efter de stressende klip trak karret sig sammen, og gennemstrømningen faldt omkring 35 procent.

Et åbent blodkar er godt for hjertet. Miller sagde selv, at ændringen lignede den, man ser ved let motion. Det er et lille studie, men retningen er tydelig: latter gør det modsatte af stress i karrene.

Sven Svebak: humor og længere liv

Den norske forsker Sven Svebak fulgte over 50.000 voksne i det store HUNT-studie i Nord-Trøndelag. Han spurgte ikke, hvor meget de grinede den dag. Han spurgte til deres sans for humor og fulgte dem i syv år.

Dem med den højeste score havde markant bedre chance for at være i live ved slutningen end dem med den laveste. Effekten så ud til at hjælpe folk frem mod pensionsalderen. Efter cirka 65 år blev den svagere. Gener og alder fylder mere der.

Svebak målte altså ikke et enkelt grin. Han målte en vane: at kunne se det sjove og bruge det. Det er en sammenhæng, ikke et bevis for, at et latterkursus forlænger livet. Men det passer med det, de andre fandt. Kroppen har det bedre, når latteren får plads.

Hvad kan man tage med?

Berk sænkede stresshormonet og så immunforsvaret vågne. Fry viste, at latter er motion indefra. Miller så blodkarrene åbne sig. Svebak fandt, at sans for humor hænger sammen med længere liv frem mod pensionen.

Ingen af dem lover mirakler. Forskningen er stadig ung, og de fleste studier er små. Men retningen er den samme, som folk mærker efter et fælles grin: lettere skuldre, mere luft og en krop, der har fået et pusterum.

Det er derfor, et latterkursus ikke kun er fest. Det er også 30–45 minutter, hvor kroppen får lov at gøre det, forskerne har målt på.