Kaffemaskinen har kørt på overarbejde, mens tre mennesker kigger på den samme præsentation, og der er stadig fire timer til fyraften. Så foreslår en kollega lattertræning. Reaktionen er ofte at nogen smiler, én ser skeptisk ud, og en anden spørger, om man virkelig kan lære at grine. Men virker lattertræning på arbejdspladsen, eller er det bare et sjovt indslag, der forsvinder igen, så snart den første mail tikker ind?
Det ærlige svar er: Det kan virke virkelig godt – når det bliver brugt rigtigt. Lattertræning løser ikke et dårligt arbejdsmiljø, uklare roller eller en alt for lang to do-liste. Men som fælles oplevelse kan den skabe et mærkbart energiskift, løsne en gruppe op og gøre det lettere at være mennesker sammen, før man igen skal være kolleger.
Hej Ejvind. Tak fordi du tog dig tid til os. Det var en oplevelse! Jeg synes, at oplevelsen var både grænseoverskridende og sjov! Mit team har haft meget at tale om efterfølgende og det gav en god dialog i forhold til vores forskelligheder og hvordan vi møder hinanden i hverdagen. Vi oplevede det som en god måde at blive rystet sammen på og det kom op i snakken mange gange resten af dagen. Flere kom efterfølgende med egne inputs til, hvad de generelt set synes er sjovt og hvad, der kan få dem til at grine. Så en kæmpe anbefaling her fra Horisonten!Ditte Wang
Virker lattertræning på arbejdspladsen?
Ja, det gør det ofte, fordi latter ikke kommer af at vente på, at noget er morsomt. I en guidet latterworkshop starter man med øvelser, legende kontakt og bevidst aktivering af lattermusklerne. Den første latter kan sagtens være lidt kunstig eller forsigtig. Det er helt normalt. Og det spændende er, at latteren er smitsom: Når en kollega får tårer i øjnene af grin, eller nogen forsøger at holde masken og fejler totalt, bliver det hurtigt ægte.
Det er netop mekanismen, der gør formatet særligt velegnet til grupper. Folk skal ikke præstere en klog pointe, være gode til improvisation eller have den højeste status i rummet. De skal bare være med. En økonomichef, en ny studentermedhjælper og en udvikler, der normalt helst gemmer sig bag skærmen, kan stå i samme cirkel og grine af præcis den samme fjollede øvelse.
Det betyder ikke, at alle bliver højlydte. Nogle får et stort, rungende grin. Andre smiler, fniser og oplever det hele i kroppen. Begge dele tæller. En god lattertræning presser ikke deltagere til at være en bestemt type. Den inviterer dem ind i et rum, hvor det er trygt at slippe den sædvanlige arbejdsrolle et øjeblik.
Den umiddelbare effekt: Mere luft i rummet
Mange arbejdsdage er fyldt med koncentration, vurderinger og små afbrydelser. Selv i teams med god stemning kan man komme til at tale sammen næsten udelukkende om opgaver, deadlines og problemer. Latter bryder mønstret på få minutter.
Efter en god session beskriver deltagere ofte følelsen som at få frisk luft ind i hovedet. Skuldrene sænkes markant, ansigterne ser mindre trætte ud, og det bliver lettere at få øjenkontakt. Nogle oplever ømme kæber af latter, andre siger, at de er blevet rystet sammen på en måde, som en almindelig fredagskage aldrig helt klarer.
Der er også en kropslig side. Når vi griner, ændrer vejrtrækningen sig, ansigtsmusklerne arbejder, og kroppen får en kort pause fra den spænding, mange ubevidst går rundt med. Det er ikke magi, og det er ikke en erstatning for søvn, pauser eller ordentlige arbejdsforhold. Men det kan føles som en hurtigt opladning midt i en travl dag – en lille opfyldning af endorfinlageret, som giver energi til resten af dagen.
Hvorfor fælles latter kan styrke samarbejdet
Den vigtigste gevinst ligger sjældent i selve de 30, 45 eller 60 minutter, workshoppen varer. Den ligger i det, gruppen tager med sig videre. Når man har set sin chef grine ukontrolleret, eller når den stille kollega pludselig er den, der får hele rummet med, bliver relationerne ofte meget bedre.
Det kan sænke den sociale afstand. Ikke sådan, at hierarkier og ansvar forsvinder, og heller ikke sådan, at alle konflikter løser sig af sig selv. Men det kan blive lettere at spørge om hjælp, tage ordet på et møde eller sige: “Det forstod jeg faktisk ikke.” Fælles latter skaber et lille lager af positive fælles referencer. Senere kan et blik eller et enkelt “ho ho” minde teamet om, at de også kan være på samme hold, når tempoet stiger.
Det er særligt værdifuldt, når en gruppe er ny, vokser hurtigt eller har været igennem forandringer. Nye medarbejdere bruger normalt tid på at aflæse uskrevne regler: Hvem afbryder? Hvem joker? Hvem holder sig tilbage? En velstyret latteroplevelse kan forkorte den afstand, fordi alle starter samme sted – lidt uden for komfortzonen, men i en sikker ramme.
For teams med mange nationaliteter kan lattertræning også være en stærk icebreaker. Der er langt færre sproglige barrierer i et fælles grin end i en quiz fuld af interne danske referencer. Øvelserne kan gennemføres på engelsk, og ingen behøver at finde det helt rigtige ord, før de kan være med.
Hvornår virker det bedst?
Lattertræning fungerer bedst, når målet er at skabe kontakt, energi og en god fælles start eller afslutning. Det passer derfor rigtig godt til seminarer, teamdage, afdelingsmøder, kickoffs, konferencer og firmafester. Det kan være den aktivitet, der får folk til at tale sammen ved bordene bagefter, i stedet for at de automatisk sætter sig ved siden af dem, de allerede kender.
Tidspunktet betyder noget. Ligger workshoppen klokken ni om morgenen, kan den vække en gruppe, der er i møde-mode. Ligger den efter frokost, kan den bryde den klassiske energidykker. Som afslutning på en faglig dag kan den sende folk hjem med lethed og gode historier. Det rigtige valg afhænger af programmet og af, om I ønsker at varme gruppen op, skabe et pusterum eller sætte en festlig tone.
Rammen skal også være enkel. Folk griner friere, når de har plads til at bevæge sig, kan høre hinanden og ikke hele tiden er bange for at støde ind i en stol eller blive observeret af forbipasserende. I et åbent kontorlandskab kan det være bedre at bruge et mødelokale eller et lukket område. Ikke fordi latter skal skjules, men fordi deltagerne lettere giver slip, når de ikke føler, at de forstyrrer andre.
Det kræver en tryg facilitator
Forskellen på en god og en akavet latterøvelse er sjældent øvelsen selv. Det er måden, den bliver ledet på. En erfaren latterinstruktør læser rummet, skruer tempoet op eller ned og gør det klart, at ingen skal levere en præstation. Der skal være plads til både den højtråbende og den afventende deltager.
Tryghed er ikke det samme som forsigtighed. Mange får mest ud af at krydse en lille grænse sammen: at være fjollede, bruge kroppen, få lov til at se mindre kontrollerede ud. Men grænsen skal krydses frivilligt og med varme. Ingen bør blive gjort til grin, udpeget eller presset til fysisk kontakt, de ikke ønsker.
Hos Sjovt Latterkursus er idéen netop ikke, at medarbejderne skal sidde og se en entertainer være sjov. De bliver selv en del af oplevelsen. Det er der, den smittende latter og følelsen af fællesskab opstår.
Hvornår er lattertræning ikke nok?
Her kommer den vigtige nuance. Hvis teamet er præget af alvorlige konflikter, utryghed, stress eller frustration over ledelsen, kan en munter aktivitet føles forkert, hvis den bliver lagt oven på problemer, ingen vil tale om. Medarbejdere gennemskuer hurtigt et forsøg på at bruge sjov som plaster på et sår, der kræver reel handling.
I den situation kan lattertræning stadig være et rart pusterum, men den bør ikke præsenteres som løsningen. Tag først hånd om det, der gør ondt: arbejdspres, samarbejdsvanskeligheder, manglende retning eller dårlige vaner i hverdagen. Latteren fungerer bedst som supplement til et arbejdsmiljø, hvor folk bliver lyttet til.
Der er også forskel på en gruppe, der kender hinanden godt, og en gruppe, hvor flere er skeptiske. I et meget fagligt eller reserveret miljø giver det mening at sætte ord på formålet: I skal ikke bevise, at I er sjove. I skal have en fælles energipause og prøve noget andet sammen. Den lille forventningsafstemning kan fjerne meget modstand.
Sådan får I mere ud af oplevelsen bagefter
Lad ikke latteren stoppe i det øjeblik, facilitatorens sidste øvelse er slut. Giv gruppen fem minutter med kaffe, vand eller en uformel snak lige bagefter. Det er ofte her, folk deler deres yndlingsøjeblik, griner igen og får kontakt med en kollega fra en anden afdeling.
Det kan også hjælpe at bruge den fælles oplevelse som en blid påmindelse i hverdagen. Ikke med tvungen sjov eller pligtlatter, men ved at give plads til små pauser, lethed og menneskelighed. Et team, der har oplevet, hvor hurtigt stemningen kan ændre sig, har lettere ved selv at skabe den næste gang.
Næste gang energien falder midt i en lang arbejdsdag, behøver løsningen ikke være endnu en kop kaffe. Måske er det netop et fælles grin, der gør det nemmere at trække vejret, møde hinanden og gå tilbage til arbejdet med lidt mere overskud.
